OPDAGELSESREJSENDE

Min drengedrøm var at at blive opdagelesrejsende.

Der var ikke de store udsigter i 50érne, hvor jeg blot drømte om at se et rigtigt bjerg - måske Harzen.

  Jeg regnede aldrig med at komme ud at flyve, eller få hus og bil.

  Min fars drøm var en lejlighed med altan - det fik han 3 måneder, før han døde, slidt ned. Jeg har flere ...

 Der åbnede sig mange muligheder for en nørrebrobisse i 60érne, og jeg greb dem.

  Jeg har siden rejst rundt om Jorden og over hele jorden - især for at lave research.
Jeg har rejst over hele verden for Unicef, Danida og DR - , Rejste en måned med Jacob Holdt i USA, og i 2015 oplevede jeg det store jordskælv i Nepal.

  Jeg har flotte udsigter,og flyver mange gange om året.

Udsigterne, visionerne og de fremmede kulturer har ændret mit liv,

min måde at tænke på - og det fylder meget i mit forfatterskab.

  Det har måske også gjort mig lidt alene - der er så få at dele med - har ofte følt mig som Palle alene i verden ...

  Jeg er medlem af EVENTYRERNES KLUB, DANSKE REJSEJOURNALISTER, og DANSK FORFATTERFOENING det er godt at tale med folk, som har prøvet meget - endnu mere.

Min første rejse til den danske koloni Tranquebar i 80érne - Ny Jerusalem Kirke og præsten jeg boede hos.

Det blev til tre rejser - og den histroriske roman: Rejsen til Paradis.

Radio klik her:

Fort Sankt Croix - Dansk Vestindien/Amarican Paradise

Radioudsendelse fra DR1 Vita 2009 - klik:

Cuba var helt anderledes end noget andet land, jeg har oplevet.

Det var fattigt som et u-land - men kulturelt meget rigt,og der var en glad caribisk stemning med meget musik og dans.

Det er gennemført kommunisme: alle er (ret) lige - altså lige fattige - men ikke frie.

Men hvis alternativet er amerikanske tilstande - som før 59, med play-boys, bodeller, spillebuler - og mafia - så foretrækker cubanerne det. De lider voldsomt under den amerikanske blokade.

En lærer eller arbejder tjener 150 kr. om måneden! Det kan man ikke leve af. men skat, husleje og sundsvæsen er gratis - også busserne koster næsten intet, men er til gengæld altid overfyldte, og supermarkederne næsten tomme.

Der er kun få biler på gaderne. Nogle af dem er amerikanske dollergrin fra før revolutionen i 1959, og russiske ladaer fra før Sovjetunionens fald 1990 - og dertil mange hestevogne og cykelrichaws, som bestemt ikke er til turister - sådan sparer cubanerne på olien - med ægte hestekræfter.

Havana er en utrolig flot by. Der har ikke været råd til at gøre noget ved den siden revolutionen i 59, så den er helt forfalden.

Mange huse ligger i ruiner. Ingen smart byplansarkitekt har fået lov at skære igennem med veje eller bygge højhuse - heldigvis. Havana er et helt museum af huse fra 1800-tallet - og den rige amerikanske tid med pragthoteller.

Unesco har gjort byen til verdensarv og resaturerer den nu - engang vil Havana bliver Caribiens smukkeste by med sine store flotte pladser og palæer.

Den store revolutionshelt Che Guevarra ses over alt - og hans portræt findes på tusindvis af souvenirs. (Hvad ville han sige til det???) - hvor i mod man ikke ser så meget til den dødssyge Castro, som stadig holder fast i revolutionen.

Cuba er et land, der skal besøges nu - for når Castro dør, vil alt sikkert forandres. Bliver det muligt at bevare ligheden, bliver det bedre, rigere - eller blot et nyt militærdiktatur ...?

DR - PANORAMA - KLIK HER:
www.dr.dk/search/forside.htm?output=xml_no_dtd&client=default_frontend&oe=UTF-8&ie=UTF-8&q=Panorama Palle Petersen&getfields=*&filter=p

DR VITA - KLIK HER:
 www.dr.dk/search/forside.htm?output=xml_no_dtd&client=default_frontend&oe=UTF-8&ie=UTF-8&q=Vita Palle Petersen&getfields=*&filter=p

Durbar Square før - nu et historisk billede - det næste samme sted efter

Durbar square - flere templer ligger i ruiner - for 35 år siden, sad jeg med hippierne og røg hash, havde jeg sidder der den 25. april 2015, var jeg blevet slået ihjel.